Abacus KlubCup 2017

Abacus KlubCup turneringsbestemmelser

(tidligere Synoptik-cup)

Indledende kvalifikationsrunder 

Læs mere om turneringen her....

Se den aktuelle stilling her...

 

Se resultatet fra landsdelsfinalen 2016 her

 

Turneringens opbygning

Turneringen spilles som en kvalifikationsturnering, hvor alle tilmeldte klubbers medlemmer kan spille sig til en placering på en af de 5 Klub-Cup Ranglister og dermed kvalificere sig til klubbens Klub-Cup hold. Turneringen opfordrer klubmedlemmerne til at deltage i så mange af klubbens turneringer som muligt.


Udvælgelse af tællende turneringer

Hver klub udvælger efter eget valg minimum 3 turneringer. Turneringerne skal være generelt åbne for klubbens medlemmer og individuelle slagspils- og stablefordturneringer over 18, 36, 54 eller 72 huller. Turneringer afviklet f.eks. som flagmatch, lakridsmatch eller texas scramble kan ikke indgå. Turneringernes handicapgrupper behøver ikke at følge Klub-Cups handicapgrupper.

Klubbens egne turneringsbestemmelser er derudover gældende for den enkelte kvalifikationsturnering. Turneringerne skal spilles i perioden 15. marts 2017 til og med 24. august 2017


Deltagende spillere
Abacus Klub-Cup turneringen er for alle klubbens fuldgyldige medlemmer, født 1998 eller tidligere, som har hjemmeklub i klubben og max handicap 42.

En spiller er automatisk tilmeldt så snart spilleren har deltaget i en af de klubturneringer, som er tællende til Abacus Klub-Cup. Det er gratis for klubbens medlemmer at deltage i turneringen. En spiller kan kun optjene ranglistepoint i hjemmeklubben.

Når kvalifikationen er færdigspillet fremkommer klubbens Abacus Klub-Cup hold som vinderne af hver af de 5 handicap grupper (A-E).


Ranglisterne

Klub-Cup spilles i 5 handicap grupper:

A.      handicap under 12,1

B.      handicap 12,1 til og med 18,4

C.      handicap 18,5 til og med 24,0

D.      handicap 24,1 til og med 30,0

E.      handicap 30,1 til og med 42


En spiller opnår point i den handicap gruppe spilleren tilhører ved hver kvalifikationsturnerings start. Såfremt spilleren på baggrund af den spillede runde ændrer handicap og dermed rykker handicap gruppe, opnås Klub-Cup point i henhold til den oprindelige handicap gruppe. Ved næste spillede kvalifikationsturnering som spilleren deltager i med sit nye handicap, rykkes alle spillerens opnåede point til den nye handicap gruppe.

Efter sidste kvalifikationsturnering findes vinderen i hver handicapgruppe, dvs. klubbens rangliste afsluttes når klubbens sidste kval.turnering er spillet. Ændres spillerens handicap - opadgående eller nedadgående - under eller efter klubbens sidste kval.turnering, er spilleren kun berettiget til at deltage i Landsdelsfinale og Landsfinale i den handicapgruppe, som han/hun var placeret i ved start i sidste kval.turnering og anført på den endelige rangliste.

I såvel Landsdelsfinale og Landsfinale anvendes spillerens dagsaktuelle handicap.


Registrering af resultat
Når en turnering udvalgt til at indgå i Klub-Cup er afviklet og alle scores indtastet per hul, omregnes alle scores til stableford-point ud fra fuldt spillehandicap, og resultatet overføres til Klub-Cup i Golfbox.


Point-tildeling i klubturneringen

Når en turnerings resultat er registreret tildeler Golfbox den enkelte deltagende spiller point til Klub-Cup
Ranglisten efter følgende fremgangsmåde:

1. plads                                50 point

2. plads                                30 point
3. plads                                20 point
4. plads                                10 point
5. plads eller højere             5 point

Dette betyder at alle tildeles minimum 5 point uanset placering. Dette gælder dog ikke DQ, NS, NR, WD og lignende som ikke opnår point.

I tilfælde af at 2 eller flere spillere opnår den samme placering i en handicapgruppe deles placeringen blandt disse spillere.

Eksempel: Hvis tre spillere deler 2. pladsen opnår de hver især 20 point (30+20+10 delt med 3) til  Klub-Cup Ranglisten.
Ranglisten opdateres i klubben.


Vinder af klubkvalifikationen
Spilleren med flest point i handicap gruppe A er vinder af denne gruppe og så fremdeles.

Såfremt der er pointlighed imellem 2 eller flere spillere fra samme handicap gruppe efter afviklingen af klubturneringerne, afgøres resultatet efter følgende rangorden:

1.       deltagelse i flest klubturneringer som tæller på Klub-Cup Ranglisten

2.       flest 1. pladser

3.       flest 2. pladser

4.       flest 3. pladser

5.       herefter lodtrækning

De 5 spillere som står øverst på klubbens Klub-Cup-rangliste d. 24. august 2017 er kvalificeret til Landsdelsfinalen.

Footer First Block Content

Footer Second Block Content

Footer Third Block Content