Mentorordning

H.C. Andersen Golfklub indførte i 2011 en mentorordning som en del af tilbuddet til nye klubmedlemmer.

En mentor er en erfaren hcp. spiller, som stiller sig til rådighed som kontaktperson for nye medlemmer.

Mentoren fungerer som et bindeled til klubbens forskellige ordninger/procedurer og er den person, det nye medlem altid kan henvende sig til vedrørende spørgsmål, der har at gøre med klubbens liv. Især er der opmærksomhed på, at det nye medlem lærer at bruge inforummet og 19. hul (cafeen).

Som ny i klubben møder man sin mentor ved regelundervisningen, og mentoren vil så i perioden fra 2. teorigang og frem til du har bestået baneprøve stå klar med råd og dåd og besvare eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med tilegnelsen af golfspillets færdigheder og det at komme i gang i klubben.

Mentoren vil ligeledes kunne hjælpe dig ved overgangen til "kaninspillet", hvor den endelige banetilladelse erhverves ved 5 banematcher. Mentoren kan gå første baneprøvematch med dig.

Alle  mentorer kan evt. gå baneprøvematch alternativ dag, såfremt det nye medlem slet ikke kan deltage tirsdage. Dette sker dog efter aftale med formanden for begynderudvalget Ellen Siggaard. 

Efter baneprøven er bestået, er mentor ikke længere opsøgende, men kan som alle i klubben kontaktes af det nye medlem for evt. klubspørgsmål.

H.C. Andersen Golfklub, Kristianslundsvej 15, 5400
Bogense

Klubbens kontor ved klublokalet er åbent tirsdag
fra 17.30 - 19.30 og lørdag fra 10-12

Inforum - Lokalet er åbent for alle i
tidsrummet 7.00 - 21.30